Martha Christensen Essay Research Paper Martha Christensen

Martha Christensen Essay, Research Paper

Martha Christensen

Om forfatteren og forfatterskabet

I min dansk opgave, har jeg valgt at skrive om Martha Christensen da

hendes m.de at se tingende p. fascinerer mig. Jeg har l.st n.sten alle

af hendes b.ger, s. jeg har derved dannet mig et klart indtryk af

hende, som person, men sandelig ogs. som forfatter.

“Jeg er noget af det mindst offentlige, man kan t.nke sig”(1), siger

Martha Christensen (f.dt 1926) om sig selv i et interview. I en anden

avissamtale ytrer hun: “Jeg er tit s. usikker, en sag har jo flere

sider.”(2) Journalisten tilf.jer om den interviewede, at “hun siger

alting meget stille – og med meget lange pauser.”(3)

Martha Christensen er virkelig et beskedent, selvudslettende

menneske, der ikke har det godt med at komme frem i rampelyset. Hun er

af en stille eksistens, som de fleste af de mennesker hun skildrer i

sine b.ger. Hun f.ler, at hun h.rer til i den almindelige hverdag,

hvor ogs. hendes roman- og novellepersoner befinder sig.

“Der er nok af andre forfattere til at skrive om de unge, de smukke

og de rige”,(4) mener Martha Christensen. Samtidig er det

hendes

overbevisning, at jo h.jere man kommer op i samfundslagene, jo mere

skjules eller bortforklares de f.lelser og problemer mennersker har.

De personer, som virkelig er tr.ngt, ogs. socialt, viser tydeligst,

hvad de t.nker og f.ler. Bl.a. derfor skildrer Martha Christensen s.

ofte anonyme sm. hverdagsmennesker, der er kommet i klemme, l.st fast

eller tr.ngt op i en krog. Deres handlem.de kan have bragt dem i den

pinagtige situation. Men det kan sandelig ogs. v.re omgivelserne, der

overser, isolerer, fejlbehandler eller ligefrem mishandler disse

mennesker.

Omgivelserne er et vidt begreb. Hos Martha Christensen kan det v.re

familien, bekendtskabskredsen, arbejdsf.llerne, boligkvarteret, men

det kan ogs. v.re skolen, socialkontoret, b.rne- eller ungdomshjemmet.

Mange af Martha Christensens b.ger foreg.r p. institutioner og handler

om systemet og den enkelte – ofte under systemets pres.

Hos Martha Christensen er der et t.t samspil mellem den enkeltes og

omgivelsernes adf.rd. Der er tale om et sammensat forhold; en gensidig

p.virkning, der danner et sk.bnem.nster. “Det psykiske drama er for

mig selve den gnist, der g.r romanen til en roman”(5), udtaler hun i

endnu et interview, i en avisartikel.

I hendes forfatterskab er skyld og ansvar ikke s. let at placere. De

bedste hensigter kan have sk.bnesvangerer f.lger. Det er f.ex.

tilf.ldet i romanen Manden som ville ingen ondt, 1989. Den

midelaldrende socialr.dgiver Daniel, romanens hovedperson, er bl.d og

eftergivende. Ogs. overfor sin afstumpede klient, Joakim. Denne

udnytter Daniels godhed groft, terroriserer ham, s. Daniels tilv.relse

g.r i opl.sning. Socialr.dgiveren ender med i desperation at lade sig

dirigere af sin h.vntrang – andre kommer ham i fork.bet p. det

makabre punkt. Daniel handler her stik imod sine egne idealer. Den

handlingsladede, sp.ndende bog rejser faktisk sp.rgsm.let, om

venlighed og forst.else kan v.re udtryk for holdningsl.shed og pladder

humanisme. Har godheden rimelige gr.nser .

Mennesker g.r tit hinanden ondt uden at ville det. “S. mange har s.

sv.rt ved at omg.s hinanden, bruge hinanden”(6), konstaterer hun i et

interview. Hun viser gang p. gang, at vi har sv.rt ved at overskue de

situationer, vi havner i, med eller uden vor gode vilje. Tilv.relsen

er en kompliceret sag. S.dan t.nker hovedpersonen i hendes debutroman,

V.r god ved Remond, 1962, ved at se tilbage p. sit hidtidige liv:

“Alle disse tr.de man knyttede i fl.ng. Ingen kunne ane, hvorn.r og

med hvilken smerte de ville brydes. Det var livets h.rde vilk.r at

man var afm.gtig over for det, man satte igang.”

Martha Christensen er vokset op p. landet, hendes far var smed i

landsbyen Holsted. Hun t.nkte p. at blive l.rer eller bibliotikar, men

endte med at uddanne sig som fritidsp.dagog. I en menneskealder (1952-

1986) arbejdede hun p. et fritidshjem i Odense, indtil hun som 60 .rig

tog sin afsked. Hun fremh.ver selv at arbejdet har givet hende stof og

erfarringsgrundlag for b.gerne.

Hun skriver da ogs. tit om b.rn og unge, is.r om dem, der af en

eller anden grund bliver outsidere. Hun kredser i sine b.ger om unges

opv.kst, deres forhold til familien, institutioner, omgivelserne. Om

magtforholdet ml. unge indbyrdes og ml. generationerne. Om forskellige

slags opdragelse og konsekvenser deraf. Oplevelserne i de f.rste

barndoms.r er altafg.rende for den senere voksentilv.relse, mener hun,

og viser det i sine b.ger. Navnlig tydeligg.r hun, hvad mangel p.

k.rlighed og opm.rksomhed fra for.ldrenes side kommer til at medf.re

for deres b.rn – hele livet igennem.

H.vdingeb.rn, 1991, hedder Martha Christensen hidtil seneste bog. En <

Внимание, отключите Adblock

Вы посетили наш сайт со включенным блокировщиком рекламы!
Ссылка для скачивания станет доступной сразу после отключения Adblock!

Скачать